Om Linda Bjørnskovs billedunivers

Af Tom Jørgensen

Linda Bjørnskov er maler. Denne information er ikke så lakonisk som den lyder, for hendes klare kvindepolitiske og samfundskritiske budskaber burde strengt taget komme til udtryk gennem nogle helt andre medier end maleriet, der er i visse feministiske kredse er blevet opfattet som værende det typiske udtryk for ”det mandlige blik”, for noget kommercielt, hierarkisk og elitært.

Indenfor de seneste år har unge kvindelige kunstnere verden over imidlertid vist, at man sagtens kan kombinere et malerisk udtryk med et kønspolitisk og samfundskommenterende indhold OG i samme åndedrag inddrage såvel privatpsykologiske som mytologiske motiver.

I Danmark har den unge generation af kvindelige malere desuden fået stor inspiration og såvel moralsk som praktisk støtte af den nu afgåede akademiprofessor Ursula Reuter Christiansen, der altid har insisteret på maleriets betydning selv i tider, hvor man har set endog meget skævt til dette medie.

For Linda Bjørnskovs vedkommende indtager også en anden kvindelig kunstner rollen som en bevidst eller ubevidst medspiller. Den alt for tidligt afdøde kunstner Anne Mette Haagensen kombinerede en farvestærk ekspressionisme med en følsomhed, der var så inderlig, at man stadigt rammes dybt ned i sjælen ved at betragte hendes malerier.

Noget af det mest essentielle ved Linda Bjørnskovs malerier er netop den følsomhed, de udstråler.

Selv når hun er mest rå og krads, og Linda Bjørnskov er en af de mest direkte og usentimentale unge malere i Danmark, er hendes voldsomme penselstrøg og nogle gange karikerende figurskildringer altid kombineret med passager af stor følsomhed, ømhed og en egen poetisk humor.

Dette skyldes utvivlsomt, at Linda Bjørnskov ikke ser nogen modsætning mellem at have klare politiske synspunkter og udtrykke private følelser som sorg, tvivl og kærlighed. Hun kan i sine malerier spidde en konkret kvindelig Venstre-politiker for dennes fuldstændigt ufølsomme og kyniske betragtninger om torturofre, hun kan på den mest uafrystelige facon vise den grusomme behandling, pigespædbørn udsættes for i visse kulturer og hun kan på sine lærreder vise de konsekvenser det har for kvinder at være de tilfældige ofre for mænds afstumpede vold. Erfaringer, som kunstneren har oplevet på sin egen krop og som vi ser gengivet på malerierne sammen med de mere politisk betonede motiver. På denne måde blander Linda Bjørnskov det generelle samfundskommenterende indhold med privatpsykologiske motiver. Som kunstneren har oplevet volden på sin egen person, oplever kvinder verden over, hvordan fysisk og psykisk vold, overgreb, forhånelser og underkastelse hører til dagligdagen.

Alt dette skildres på lærredet med hele Linda Bjørnskovs rå, dynamiske, farvestærke og ekspressive malemåde. En malemåde, der med sine voldsomme farvekontraster, karikerede figurer og fladebaserede udtryk har rødder i den tyske ekspressionisme, både den ældre omkring 1. verdenskrig, ”Baselitz- og Immendorff-generationen” og den helt unge generation med Daniel Richter, Christoph Rückhäberle og Jonas Burgert som de mest nærtbeslægtede.

Udover dette traditionelt meget mandsdominerede maleri kan Linda Bjørnskovs malerier også ses i sammenhæng med kvindelige kunstnere som Marlene Dumas, Sophie von Hellermann og Chantal Joffe, hvor optikken og motiverne er anderledes, mere baseret på kvinders erfaringer og drømme. Udtryksmæssigt er Linda Bjørnskov desuden tydeligvis inspireret af den feministiske kunst fra 1970´erne, da hun i sine malerier ofte integrerer stof-, tapet- og tæppemønstre. Noget, som udover den rent kompositoriske effekt à la Matisse også viser hen til traditionelt kvindelige erfaringsområder og værdier, der her bliver opfattet som symboler på alt det følsomme, smukke og fredelige, der er fraværende fra det voldsdominerende, undertrykkende og paranoide samfund.

På denne måde er Linda Bjørnskov en kunstner, der i sine malerier viser både den store og den lille historie, viser undertrykkelsen, volden og desperationen, men også håbet, tilgivelsen og kærligheden. Hvis hun er en politisk kunstner, er det en politisk kunstner, der har indset nødvendigheden af at turde blotte sin sjæl på et helt personligt plan, så vi får et eksistentielt budskab frem for den rutineprægede indignation. Med sin mangefacetterede malemåde og sit stærke budskab er Linda Bjørnskov med andre ord en kunstner, der rammer dybt og rammer hårdt, samtidigt med, at man rent æstetisk også får en oplevelse.

 

Af:

Tom Jørgensen