A Whispering of Max Gluckman’s Bridge Paper

A Whispering of Max Gluckman’s Bridge Paper
af Cecilie Bepler, cand. mag. i filosofi og kunsthistorie

– en udstilling af Linda Bjørnskov på Galerie Moderne i Silkeborg

Fra d. 12. Januar 2013 – 16. februar

Den måde, vi i dag i den postmoderne, vestlige kultur forholder os til historien og fortiden på, er på mange måder fyldt med tvetydigheder. På den ene side dyrker vi fremtiden uden at se os tilbage. Men samtidig er vi engagerede i historien og erindringen og disses betydninger for vores samtidige identitet. Ser man derfor nærmere på den danske kunstner Linda Bjørnskovs nyeste værkserie The Whispering of Max Gluckman’s Bridge Paper fra 2012/2013, skaber de,med deres narrative perspektiveringer på én og samme tid, en sammenfletning og sampling af fortolkning og erindring. Derved fremstår de som værende dokumenterede social-antropologiske undersøgelser. Af denne grund er det heller ikke helt uvæsentligt at skelne til værkernes overordnede titel: The Whispering of Max Gluckman’s Bridge Paper. Den britiske socialantropolog Max Gluckman (1911-1975), skrev i 1940 et dokumentarisk essay om en almindelig dag i 1938 i det sydafrikanske Zululand. Gluckman var af den overbevisning, at man skulle betragte verdenen som sociale felter. Igennem disse, kunne man få en mere nøjagtig forestilling om samspillet mellem lokale og globale forhold i verdenen. Og det er i præcis disse sociale felter Linda Bjørnskovs værker befinder sig.

I de enkelte værker møder vi forskellige og mangetydige hændelser. Alligevel skabes, via hendes fabulerende billedsprog og inddragelse af teknikker, der mere imiterer en fotografisk realisme end maleriets traditionsrige medie, en fortælling, der spinder os helt ind i Gluckmans iagttagelser fra 1940. Det er som om, at vi er vidne til en fortælling, der forskyder fragmenter af den reelle historie over i en anden sfære. Selvom Linda Bjørnskov forholder sig – som en antropolog – analytisk og undersøgende til fortællingen, er hendes værker præget af en reflekteret og bestemt stillingtagen til maleriets virkemidler. Betragt blot de mange tomme felter i malerierne, eller hendes bevidste inddragelse af fotografisk aftryk, overfor de mange perspektivforskydninger og abstrakte flader i billedrummet. Men samtidig problematiserer værkserien også den vestlige kulturimperialismes overmagt og undertrykkelse. Betragt blot værket Gluckman’s Servant Richard Looks at His Three Pagan Brothers, 2012: de i front placerede figurer, imiterer ved første øjekast kubismens forenklede og afrikanske ikonografi. Men baggrundens fragmentariske billedsprog får denne forestilling til at falme, til fordel for en mere realistisk forventning til den ofte undertrykkende forsimpling, man har tilbøjelighed til, at tillægge afrikansk æstetik. Det kan samtidig være med til at begrunde den store, sorte og problematiske skygge i billedets baggrund. Dette fabulerende, collageagtige billedsprog gennemsyres derigennem, med helt åbenlyse forsæt, af metafysiske lag. Metafysiske lag, som på eminent vis, bruger det fortidige materiale til at belyse nutiden. Metafysiske lag som ikke lader æstetikken overtage, men som understreger, at realismens æstetik og forståelsesrammer er åbne, eller som Gluckman skriver, er ligesom: ”common society.” Et udsagn, som dokumenterer de kvantitative forestillinger, og som i Linda Bjørnskovs univers transformeres til væsentlige værende – uagtet hvisken, for værkserien bliver i sin helhed, i perceptionen, til højtråbende fortsæt.

This entry was posted in tekster. Bookmark the permalink.