Cityscape

CITYSCAPES
Af Preben Winther, Kunstavisen

Storbyen har altid draget mennesker, og samtidig har den affødt menneskehedens alvorligste problemer. Kunsthistorien vidner gennem titusinder af værker om dette dobbelte forhold.

SAK’s fantastisk interessante og veltilrettelagte udstilling CITYSCAPE har angiveligt sit idémæssige udspring i antikkens Rom, datidens absolut største metropol med 450.000 indbyggere, og nogle af de deltagende kunstnere har også ladet sig inspirere af ophold i nutidens italienske hovedstad.

Men udstillingens sigte har først og fremmest været at føre århundreders fascination af og lystblandet afsky for storbyen op til den danske nutid, med hvad det indebærer af globalitet og etnisk og politisk flimmer. En række yngre kunstnere giver deres meget forskellige bud på, hvordan moderne skildringer af storbyen kan se ud, og deres byskaber – de urbane sidestykker til landskaber – rummer både kærlighed, indignation og kunstnerisk gennemslagskraft.

Tomheden og pladsen
Forfatter og billedkunstner Morten Skriver har i et essay engang anført: ”I sin helhed er bylandskaberne i den industrialiserede verden præget af en sjælsforladt tomhed. De åbne rum imellem bygningsmassiverne befolkes kun for alvor af taberne, de udstødte og hjemløse, medens alle andre haster forbi. Denne tomhed er ikke først og fremmest et æstetisk problem […] Den tomme plads er en konsekvens af vores måde at leve og opfatte livet på.” 1)

Når man på SAK bevæger sig gennem rummene i bygningens tre etager, er det nu ikke denne agorafobiske side ved byen, der knuger én; men det er slående, hvor meget plads, man oplever. Værkerne synes ikke at ’råbe til hinanden’, skønt der ikke er så mange af dem, og de er placeret sådan, at beskueren næsten fornemmer en storbys udstrækning. Uanset om der kun er få besøgende, når man er der, eller der er stuvende fuldt, så vil denne by-agtige oplevelse smelte sammen med oplevelsen af de udstillede værker.

Og alligevel vil man altid kunne finde et tidspunkt, hvor man kan trække sig tilbage – ind i en niche, ud mod væggen – og blive ’alene’ med de værker og de fragmenter af byens og livets dramaer, man har lyst til at gå tættere på – uden af den grund at behøve at føle sig som udstødt!

Hjemløshed, politik og fabuleren
Men hjemløsheden bliver understreget, f.eks. i et Heidegger-citat i et værk af Patricio Aros (født i Chile, bosat i Sverige). Hans små koncept-installationer bærer alle titlen Ephemeralization, hvilket lidt klodset oversat betyder at blive gjort ganske kortvarig, forbigående, og værkerne rummer alle et citat. Et af dem, af Terence S, fortjener at fremhæves: ”The line between art and garbage can be thin, sometimes even artists cannot see it”. Vi lader billedet stå et øjeblik…
Linda Bjørnskov (DK) deltager med maleriserien From Sophiatown to Triomf – Afrikaans for Triumph, South Africa, inspireret af den sydafrikanske billedkunstner Gerard Sekoto (1913-93) og den hvide sydafrikanske forfatter Marlene van Niekerk’s roman Triomf (1994). Lina Bjørnskovs malerier er realistiske, men også isprængt collage-effekter, ”som en påmindelse om at realismens æstetik og forståelsesrammer er åbne”.

Simon Grimms (DK) store maleri Gadens parlament har ligeledes politiske undertoner, mens hans maleri-installationer mere fokuserer på storbyproblemer, med skæv humor. Orsolya Bagala (født i Ungarn, bosat i Danmark) fortolker danske boligkvarterer med stor ekspressiv styrke og voldsomt egensindig kolorit. Anita Viola Nielsen (DK) griber i en række malerier og akvareller tematisk fat i Roms forening af historie og modernitet, mødet mellem det museale, turistprægede og hovedstadens pulserende dagligliv. Vibe Bredahl (DK, p.t. bosat i Beijing) præsenterer grafiske blade med københavnske og kinesiske tableauer, vibrerende mellem det naivistisk teenage-pigede og det cool professionelle. Mikkel Olaf Eskildsen (DK) viser på et par gigantiske tegninger, hvor vidt man med blyant og oliepastel kan drive sin kunstneriske fabuleren ud. Rosemaria Rex (DK) bidrager med imponerende foto/emaljearbejder og en installation, alle med titlen Det er sandt, at jeg ikke forlader mit hus.

På grænsen af sprog og logik
Helt groteske og – i overført forstand – ubetalelige er de mange skulpturer af skrammel og genbrugsmaterialer, som Miguel Vega Olivares (født i Chile, bosat i Danmark) har skabt. Bag deres tilblivelse kan ligge idéen om endnu en reproduktion af noget i forvejen genbrugt, men også den betydningsforskydning der finder sted omkring de enkelte disparate elementer, når de føjes sammen til ”dissonante og farvestrålende figurer på grænsen af sprog og logisk mening”. På øverste etage indgår en lang række af disse værker i en installatorisk helhed, ”som en åben invitation til at udveksle os selv kropsligt med den stoflige, massefremstillede virkelighed omkring os”.

Vores store grafiker Palle Nielsen huskede engang: ”Fra barndommen har byen været uløselig knyttet til min forestillingsverden og mine oplevelser. Dér sætter dramaet, eller om man vil, historien spor i det synlige; i dette menneskeskabte landskab fornemmes, ses, de utallige skæbner før os, deres tanker, handlinger og værker.” 2)
Også på SAK har byen og historien sat sig spor i det synlige. Men det menneskeskabte er her et landskab i anden potens. Ikke en ny (u)virkelighed, men udlægninger af den allerede forhåndenværende. En byvandring, man bør tage sig tid til.

SAK
Vestergade 27, Svendborg
Frem til den 14. april

Dette indlæg blev udgivet i tekster. Bogmærk permalinket.