Den Blå Sol
af Louise Steiwer, cand. mag. i kunsthistorie
– Til soloudstillingen ‘Skyggefjerner’ af Linda Bjørnskov på Galerie Moderne i Silkeborg
Fra d. 13. Januar – 24. februar 2018
“Hvem er det, der er gale?” står der på et bogcover, der befinder sig centralt i Linda Bjørnskovs collageværk “Den Blå Sol.”
Forsiden stammer fra en antologi om psykiateren R. D. Laing, hvis tanker om mentale lidelser og moderne psykiatri, bidragyderne debatterer. Laings syn på årsager til, og behandling af psykiske lidelser, bliver ofte associeret med den antipsykiatriske bevægelse, hvor man opfatter de følelser, en patient giver udtryk for, som valide beskrivelser af deres oplevelser med verden, frem for som symptomer på deres sygdom. I antologien finder man blandt andet en fabel, skrevet af Mogens Jacobsen, hvori to personer diskuterer, hvorvidt solen er gul eller blå.
Det er denne diskussion af, i hvilken grad vi kan regne med vores sanseapparat og den perception, vi har på verden, der er et af de centrale omdrejningspunkter i Linda Bjørnskovs udstilling ‘Skyggefjerner.” Den blå sol, Bjørnskov har tilført coveret, er en påmindelse om, at alt hvad vi oplever passerer igennem et finmasket mentalt net, der opfanger, sorterer og kontekstualiserer den enkelte sansning i overensstemmelse med det billede af verden, vi har i forvejen.
Men i Linda Bjørnskovs værker er der sjældent tale om ét enkelt billede af verden. Hendes lærreder er opdelt i felter og enkeltdele, der spiller forskellige perceptioner ud imod hinanden, hvor vidt forskellige tidsligheder, hierarkier og synsvinkler til tider kæmper om pladsen, og til andre tider sameksisterer. Collageformen i Bjørnskovs værker repræsenterer dels den syges fragmenterede virkelighedsopfattelse, men måske i endnu højere grad den konflikt, man som pårørende kan opleve, når ens nærmeste pludselig ser verden på en måde, der står i kontrast til det, man ellers troede var gældende. Værkerne viser en hverdag, der er blevet revet over i adskillige internt forbundne, men dog fragmenterede dele: Nogle dele er, som de altid har været, mens andre river sig løs og bliver en del af en fremmed, ukendt virkelighed.
I Bjørnskovs collage-universer eksisterer håbløse skikkelser, symptomer på mistrivsel, misbrug og vanskelige følelser sideløbende med lyserøde flamingoer og pixelerede, sort-hvide feriebilleder. Her er både plads til dybe følelsesmæssige afgrunde, indre konflikter og billeder af den normalitet, der eksisterede før sygdommen, men som man også krampagtigt forsøger at fastholde sig selv og sin familie i, som pårørende til psykisk sygdom.
Ligesom Bjørnskovs collager rummer en ophobning af forskelligartede motiver, findes der også en myriade af materialer og teknikker indenfor hver enkelt billede. Elementer af maleri er sammensat med silketryk, fotografiske dele og aftryk af reb og sten. De enkelte elementer i Bjørnskovs værker er ofte syet bevidst ujævnt sammen med nål og tråd eller i al hast på en maskine. Der er en febrilsk desperation i de klodsede sammenføjninger, som peger på den indre kamp for sammenhæng og for at skabe et overordnet billede af de mange fragmenter, men også en grænsedragning og en erkendelse af, at overblikket ikke nødvendigvis indfinder sig.
Værket “På vej væk” er en todelt repræsentation af en kurvelignende beholder, malet med meget løse, synlige penselsstrøg. Beholderen kan forstås symbolsk som det at rumme noget, og her får man, gennem dens løse struktur, en fornemmelse af, at ikke alt kan indeholdes i én genstand. Noget må sive ud og få lov at forsvinde, hvis beholderen skal forblive intakt.
Deri ligger måske en del af svaret på det indledende spørgsmål om, hvem det er, der er gale. I Bjørnskovs værker, som i kunsten generelt, kan vi finde et rum til refleksion og flertydighed, som måske ikke kan indeholdes andre steder. Her kan forskellige følelser, tanker og verdensbilleder sameksistere på en måde, hvor det poppede og lette får samme vægt som det afgrundsdybe og vanskelige. Her kan vi tillade, at solen er blå og at billedet måske ikke samler sig til ét enkelt overblik.
Louise Steiwer cand. mag. i kunsthistorie