The Whispering of Max Gluckman’s Bridge Paper

The Whispering of Max Gluckman’s Bridge Paper
– en udstilling af Linda Bjørnskov på Galerie Moderne i Silkeborg
12. januar 2013 – d. 16 februar 2013

Med sin nye udstilling markerer Linda Bjørnskov (f. 1973) sig endnu en gang, som en vedholdende fornyer af maleriet. Udstillingen The Whispering of Max Gluckman’s Bridge Paper viser nye værker, der alle samler sig om den britiske socialantropolog Max Gluckmans (1911-1975) dokumentariske essay, om en almindelig dag i det sydafrikanske Zululand i 1938.

På udstillingen vises elve nye værker malet med akryl og olie, der alle kan siges at slå udstillingens tema an: Nemlig maleriet som historiebærer, og som kulisse for politiske og kulturelle ideologier. Igennem sine malerier, iscenesætter hun fortællingens betydning for at afsløre historiens komplekse betydningslag. Samtidig er hendes værker et eksempel på samtidens artikulerende maleri, der i store formater og et ekspressivt formsprog sprænger grænser mellem genre og betydning.

I hendes fabulerende billedsprog sammenflyder vidt forskellige billedudtryk på tværs af tid og sted. I denne udstilling har hun baseret sit arbejde på Gluckmans fortælling, men parallelt med denne tilgang er hendes arbejde også sat sammen af brudstykker, som lader det fiktive og det virkelige, det politiske og det personlige gribe ind over hinanden og smelte sammen. I Bjørnskovs optik smelter ideologi, fortælling og forestillingen sammen. Derigennem illustreres hendes interesse for den måde, tid, historie og mening bliver skabt. Hun fokuserer ofte i sine værker på, hvordan historien er en midlertidig konstruktion, der hele tiden genskabes. Intet er statisk eller objektivt, og alting eksisterer i tid. Dette tema behandles også i hendes nye malerier og kommer til udtryk i værkernes mange lag.

Der er ingen tvivl om, at Linda Bjørnskov nyeste værker ligger i forlængelse af hendes primære æstetik, alligevel er de udstillede værker helt anderledes. Koloritten synes mere nedtonet og fotografiets dokumentariske aftryk er fængslende, men hendes raffinerede referencer til historien er den gennemgående røde tråd, man konstant kan forfølge, og gå på opdagelse i. Som maleriet i sig selv, ændres historien gennem subtile nuancer.

Dette indlæg blev udgivet i tekster. Bogmærk permalinket.